Thai sparring er for øvede
For at deltage på holdet, skal du den første gang med på Thai sparrings introduktionsholdet som Kasper vil deltage på og som vil foregå minimum 1 gang om måneden på en fredag. Se i vores eventkalender, hvornår der næste gang er introduktion til sparring.
Dette vil op til hver gang også blive posted på websitet og på Facebook som begivenhed, du skal tilmelde dig.
Holdet kører for sig selv, uden egentlig træner tilknyttet, men under mantraet: "frihed under ansvar". Dvs. at de personer der kan finde ud af at beherske en sådan situation, deltager på holdet og Kasper vil til denne introduktion, finde ud af om du kan leve op til dette. Udover dette vil vi få en snak om, diskutere og fornemme hvordan holdet kører og hvad "frihed under ansvar" helt præcist indeholder i denne kontekst.
For at sikre at der er et vist antal personer tilstede på holdenen, har vi indført at man skal melde sig til holdet og kommer som udgangspunkt. Hvis man mod forventning IKKE dukker op, så skal man melde sig fra.
Herefter gælder det at man skal melde sig fra, hvis man ikke dukker op.
Ved tilmelding binder man sig til at melde afbud hvis man ikke kommer.
Til Sparring er der nogle forudsætninger, som skal være opfyldt før du kan deltage:
Udstyr
Du skal have dit eget udstyr – Minimumkrav er listet herunder.
14 oz handsker, der KUN bruges til sparring.
Ordentlige thaibokse skinner (Se godkendte eksempler online fra mærkerne King / Twins / Raja )
Tandbeskytter
Skridtbeskytter
eventuelt hjelm
Krav til god fysisk kondition
Hvis du ikke er i god nok form, så kan der ske skader, ikke kun på dig selv men også dine sparringspartnere. Det er derfor vigtigt at du er i god fysisk form.
Tekniske færdigheder
Det er vigtigt at du har et teknisk arsenal med til sparring for at øve dig på. Ren vilje og ihærdighed er ikke nok i sig selv og vil komme dig mere til gode i den reelle træning end den vil komme nogen til gode i en sparringsituation.
Er du i tvivl – så tag fat i Kasper og snak med ham om hvorvidt dit niveau er til sparring, eller du vil have bedre gavn af at vente lidt.